ESBJERG / AALBORG: Med den årlige fordeling af midler til behandling mod ludomani lægger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) op til, at der kommer flere tilbud rundt omkring i landet. I første omgang forventes der at åbne nye tilbud i Aalborg og i Esbjerg. Ludomani-behandling har hidtil været forankret i relativt få store byer, men nye tilbud skal sikre bedre geografisk spredning af tilbuddene, oplyser Sundhedsministeriet.
Også andre egne af landet vil på sigt forhåbentlig få et behandlingstilbud. Ligesom telebehandlingstilbud forventes at medvirke til en bedre geografisk dækning. En evaluering af ludomanibehandlingen, som ministeriet offentliggjorde sidste år viste, at antallet af borgere i behandling for ludomani har været stigende fra 2015 til 2017 og nu omfatter cirka 1.100 årligt hos de evaluerede behandlingsinstitutioner.
Sundhedsministeren fordeler i denne runde for første gang midler for en toårig periode. I alt udmøntes 37,4 mio. kr. i 2019 og 34,9 mio. kr. i 2020 til samlet syv behandlingssteder og fire forebyggelsesprojekter. Pengene går til ludomanibehandling og til forebyggelse af ludomani.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.