
Dagens positivprocent på 1,65 pct. er den højeste siden 13. januar, men ingen andre tal er tilnærmelsesvis i nærheden af niveauerne dengang, da 859 coronapatienter var indlagt med 137 af dem på intensiv og 90 af disse i respirator. Dagens tilsvarende tal er 59 indlagte, tre færre end i går, og uændret otte på intensiv og otte i respirator for tredje dag i træk.
For en uge siden var positivprocenten 1,60 pct., men med lidt flere indlagte og lidt flere på intensiv. Dagens tal er fremkommet ved at 927 smittede er fundet efter test af 56.150 personer, og som sammenligningerne viser, er variationerne i tallene fortsat udtryk for i store træk samme niveauer som de seneste uger.
Fem kommuner har nu en incidens over 200 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er Ishøj (252,2), Aarhus (247,6), Albertslund (225,8), Aalborg (208,9) og Hvidovre (205,2). Ni kommuner ligger under bekymringsgrænsen med incidenser lavere end 20. Det er Læsø og Fanø med nul samt Odsherred (12,2), Assens (12,3), Lolland (12,4), Lemvig (15,4), Ærø (16,7), Nordfyn (16,9) og Lejre (17,5).
Der er for tredje dag i træk ikke registreret nye dødsfald.
Antallet af vaccinationer holder sig på mellemniveau med 56.466 stik det seneste døgn. Samtidig har Danmark modtaget 145.400 nye doser fra Moderna, så der nu igen er over 1,1 millioner doser på lager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.