
STRUER: Et enigt ansættelsesudvalg ansætter 53-årige Lars Olesen som sundheds- og ældrechef i Struer Kommune. Med 11 års erfaring som leder og chefkonsulent i Struer Kommune er det dermed en ansøger med indgående kendskab til området, der indtager det nye chefjob.
Den nye sundheds- og ældrechef skal stå i spidsen for et område, der blandt andet dækker sundhedsfremme og forebyggelse, træning og aktivitet, plejeboliger, hjemmepleje og rehabilitering foruden myndighedsopgaver, udvikling og administration på et felt, der indtil 2013 var delt mellem fire chefer.
I 2002 kom Lars Olesen til Struer Kommune, og han kan nu efter et årti skifte til en ny chefstol.
Han har udover ledelseserfaringen også haft et tæt samarbejde med det politiske niveau i kommunen og rådgivet direktion med baggrund sin faglige indsigt og viden på sundheds- og ældreområdet.
Han er oprindelig uddannet sygeplejerske og har siden haft en række leder- og konsulentjobs i det offentlige og private. CV'et fortæller også om målrettet efteruddannelse med projekt-, leder- og masteruddannelse.
Sundhedsområdet og ældreområdet i Struer Kommune er lige nu midt i en omstillingsproces, hvor de to områder snart smelter sammen til ét organisatorisk område.
Lars Olesen bor i Viborg med sin kone og to hjemmeboende børn. De har i alt fem børn og to børnebørn.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.