dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Syv ud af otte læger, der var beskyldt for at have foretaget chikanerende opkald til akutlinen i Region Hovedstaden, er nu frikendt (foto: Polfoto).

Læger frikendt for chikane mod 1813

Syv ud af otte læger er frikendt for at have foretaget chikane-opkald til Region Hovedstadens akuttelefon
2. APR 2014 6.20

Syv ud af otte læger er blevet frikendt for chikane mod akuttelefonenen 1813 i Region Hovedstaden. Dermed har de ikke overtrådt de etiske regler for læger, oplyser Lægeforeningen.

Det er foreningens Lægeetiske Nævn, der tirsdag har holdt møde og ikke fundet grundlag for at kritisere lægerne. Kun i ét tilfælde har nævnet ønsket yderligere informationer for at kunne vurdere sagen.

Årsagen til frifindelserne er bl.a., da Lægeetiske Nævn finder, at en stor del af opkaldene er foretaget før 16. januar 2014, hvor Region Hovedstaden først orienterede om, hvilke numre praktiserende læger skulle bruge ved behov for at henvise til akutordningen.

- Materialet fra Region Hovedstaden beviser ikke, at der er tale om chikane. Dertil kommer, at lægerne i de syv sager, som nu er afgjort, har kunnet henvise til faglige årsager til, at de har foretaget opkaldene til 1813. Der har været behov for oplysning om ventetider, for at høre mere om den nye akutordning konsekvens for vejledning af patienter og for helbredsoplysning om patienter, der har haft kontakt til 1813. Det var de nødt til, da ordningen med elektroniske udskrivningsbreve ikke fungerede. Nogle af lægerne har desuden haft akut syge familiemedlemmer, siger formanden for for Lægeetisk Nævn, Mogens Skadborg.

Ingen systematisk chikane
Dermed er der ikke sket systematisk chikane af akuttelefonordningen, vurderer nævnet.

- Det er et gennemgående træk i de syv sager, at der er tale om et begrænset antal opkald - mellem 15 og 28 opkald over en periode på et par uger i starten af januar - og at der ikke er systematik eller et samlet mønster i henvendelserne.

I de nu syv afgjorte sager har der ligget en lægefaglig årsag bag opkaldene, vurderer nævnet.

Lægeetisk Nævn forventer at tage stilling til den sidste af de otte sager 13. maj 2014.

 

 

hns

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laeger-frikendt-for-chikane-mod-1813

GDPR