dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Martin Lehmann, Polfoto.

Lægemangel får læger til at ansætte sygeplejersker og fysioterapeuter

Lægemanglen i yderområderne tvinger de praktiserende læger til at tænke kreativt, hvis de skal nå alle patienter uden lange ventetider
11. JUN 2015 13.15

Lægemanglen er relativt størst i Nordjylland, og her er en læge nu begyndt at ansætte fysioterapeuter. Simpelthen fordi det er svært at trække nye læger til.

- Vi bor jo langt fra universitetsbyerne, siger Thomas Kirk Kjærsgaard, praktiserende læge i Tårs i Vendsyssel til DR P4 Nordjylland.

Faktisk er Thomas Kirk Kjærsgaard alene i en praksis beregnet til tre læger. Så for at klare de mange patienter har han ansat to sygeplejersker - og nu også en fysioterapeut.

- Fysioterepauten kan noget, som sygeplejeskerne ikke kan: Hun kan undersøge patienter med skader eller sygdomme i bevægeapparatet. Det kan være slidgigt, det kan være forstuvede fødder, eller det kan være ondt i ryggen, som jo fylder rigtig meget i almen praksis, fortæller han til DR P4 Nordjylland.

Pas på

De praktiserende lægers organisation, PLO, kender til flere læger, der er begyndt at gøre som i Tårs. Men de skal passe på, fortæller formand for PLO, Christian Freitag:

- Det, at have ondt i ryggen, kan begrundes af mange forskellige slags sygdomme, og nogle af dem har intet med fysioterapeuter at gøre.

Thomas Kirk Kjærsgaard garanterer dog, at han går forsigtigt til værks.

- Jeg er rigtig glad for det her samarbejde, men der er ingen tvivl om, at der nogle ting, som kræver, at det skal være en læge, siger han.

Thomas Kirk Kjærsgaard understreger, at han ville foretrække at ansætte flere læger.

pv


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laegemangel-faar-laeger-til-at-ansaette-sygeplejersker-og-fysioterapeuter

GDPR