dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Lægehus lukker - 3.700 borgere uden læge i Odsherred

Lægehuset ved Isefjorden lukker grundet for stort arbejdspres. Imens venter 3.700 borgere på, at regeringen kommer med anbefalinger til øget lægedækning.
22. JUN 2024 11.00

ODSHERRED: 3.700 patienter står nu uden læge, efter lægehuset ved Isefjorden i Odsherred må dreje nøglen om til slut november på grund af et massivt arbejdspres. Det skriver TV2 Øst

- Det er en overvejelse, vi har haft over noget tid, hvor arbejdspresset bare er steget og steget. Man kommer ofte bare hjem for at få mad og så gå i seng. Og så kan man så starte en ny dag. Vi synes, vi løber stærkt, men at vi hele tiden er bagud alligevel, siger Diana Jensen, der er en af to læger i huset.

I 2023 havde hver praktiserende læge i Region Sjælland 1.806 patienter sammenlignet med 1.636 patienter i 2015. Det er en stigning på godt ti pct. Samtidig viser en rapport, at Region Sjælland er den region, hvor de praktiserende læger føler sig allermest udbrændte. 

Må vente til efter sommerferien

Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med de 3.700 tilknyttede borgere, og det får Peter Skaarup (DD) til at kræve "meget hurtig handling" fra regionen, så de ikke kommer til at stå uden en læge, siger han til TV2 Øst. Netop det stiller regionsrådformanden en sikkerhed for.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke nogen, der kommer til at stå uden læge. Lægerne stopper først til december, så vi skal nok nå at finde en løsning, lyder det fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S). Den løsning lader dog vente på sig, i hvert fald indtil landspolitikerne har bestemt, hvad man vil gøre med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde erkender, at det er en udfordring at skaffe nok læger til yderområderne. Hun skriver til TV2 Øst, at "regeringen vil komme med forslag til, hvordan vi kan styrke lægedækningen, når vi fremlægger vores udspil til en sundhedsreform på den anden side af sommerferien."

mar

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laegehus-lukker-3-700-borgere-uden-laege-i-odsherred

GDPR