dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Lægehelikoptere er for lidt på vingerne

KORT NYT
4. FEB 2015 8.21

Når akutlægehelikopterne døgnet rundt letter i Ringsted, Skive og Billund for at hjælpe syge eller nødstedte borgere, så går det hurtigt. Og det er en af de klare fordele ved ordningen. Til gengæld har helikopterne haft et andet problem, som har præget de første tre måneder af deres levetid. Vejret har nemlig vist sig at have en afgørende rolle for, hvornår helikopterne kan køres ud af deres hangarer, skriver DR Sjælland.

Når tågen ligger tykt over Danmark, så hverken kan eller må de tre helikoptere nemlig lette fra jorden. Og det har i gennemsnit betydet, at de hver især har fløjet til mindre end to patienter i døgnet. Når helikopterne kun er på vingerne omkring to gange i døgnet, så koster hver enkelt tur 71.000 kr., skriver Beredskabsinfo.dk.

Alligevel er formand for styregruppen for regionernes akutlægehelikoptere, Svend Hartling, godt tilfreds med indsatsen i de første tre måneder. Erfaringerne viser nemlig, at samarbejdet mellem de fem regioners alarmcentraler, redningspersonale, helikopterbesætningen og læger har bestået prøven til UG. Han er da heller ikke i tvivl om, at helikopterne nok skal komme mere i luften, når forårets lune vejr snart gæster landet. Dermed vil helikopterne med al sandsynlighed komme op på det antal flyvninger, som man har kalkuleret med.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laegehelikoptere-er-for-lidt-paa-vingerne

GDPR