SYDDANMARK: Fyns Politi har sigtet endnu en dansk læge i sagen om læger, der ulovligt har bistået svært syge patienter med at begå selvmord, oplyser Radio24syv. Lægerne har ulovligt udskrevet stærk medicin og vejledt de syge patienter i at tage det i så store doser, at de døde af det.
I 2017 sigtede politiet først en 76-årig pensioneret overlæge for at have medvirket til, 'at nogen berøver sig selv livet', hvilket kan give op til fire års fængsel. Overlægen fik samtidig frataget sin autorisation og retten til at udskrive den dødbringende medicin. Og nu har politiet så valgt også at sigt en 83-årig pensioneret speciallæge, der i 25 år har haft psykiatrisk praksis i Svendborg, for 'at have udskrevet medicin til andre, velvidende at medicinen skulle bruges i selvmordshensigt'. Derudover vil Styrelsen for Patientsikkerhed fratage hans autorisation, fordi han 'er til fare for patientsikkerheden'
Den pensionerede speciallæge er blandt andet sigtet for at have udskrevet en dødelig dosis Fenemal til en 44-årig mand, der lider af neuropati, hvilket er kroniske smerter i nervebanerne. Manden, der ikke er død, fortæller Radio24syv, at han lider af 'overdøvende' og 'dunkende' smerter, der er meget intense.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.