STEVNS: Det er velkendt, at mange ældre har problemer med appetitten. Faktisk er det hele seks ud af ti, der har svært ved at spise nok, og det kan have konsekvenser for de ældre, som får sværere ved at klare hverdagens opgaver. Stevns Madservice har succes med deres 'kræseposer', som skal hjælpe de ældre til at spise mere mellem måltiderne.
- Det er vigtigt, at vi kan tilbyde de ældre små energi- og proteintætte måltider, som indbyder og smager, så vi sikrer os at de spiser tilstrækkeligt. I kræseposerne er der forskellige små desserter, drikke og salte snacks, som indbyder til god variation til den daglige kost, fortæller afsnitsleder fra Stevns Madservice Anne-Marie Thøgersen.
Stevns Kommune har fået 2,7 mio. kr. fra regeringen og satspuljemidlerne til at styrke ernæringsindsatsen i kommunen og gå forrest i kampen mod underernæring og uplanlagt vægttab blandt hjemmeboende ældre (+65 år), der modtager hjemmepleje. Derfor har kommunen blandt andet etableret et tværfagligt ernæringsteam, der hjælper de ældre. Ernæringsprojektet løber til udgangen af 2021.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.