HJØRRING: Den såkaldte Hjørringmetode har ifølge en evaluering fra Aalborg Universitet øget antallet af timer, som de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere arbejder, steget med 50 pct. pt. år sammenlignet med en kontrolgruppe af borgere fra seks andre nordjyske kommuner.
Tallene er en glædelig overraskelse for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalgsformand Thomas Klimek (S).
- Jeg er selvfølgelig begejstret. Vi forventede, at det så godt ud, men det ser jo mere end godt ud, siger han til DR Nordjylland.
Tidligere har det blandt andet været et problem, at sagsbehandlingen kunne tage lang tid, da kommunens ansatte skulle vente på mange forskellige dokumenter fra mange afdelinger. Derfor har man med Hjørringmetoden blandt andet oprettet tværfaglige teams, så både sagsbehandlere, fysioterapeuter, sygeplejersker og psykologer arbejder sammen og får løst problemerne med det samme.
Et andet af tiltagene i Hjørringmetoden er, at alle sagsbehandlerne har fået halveret antallet af deres sager, og det er en af grundene til succesen, siger Rasmus Ravn, ph.d.-studerende i arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, som har stået for evalueringen af metoden.
- Færre sager betyder bedre mulighed for at opbygge et konstruktivt samarbejde og en god relation til borgerne. Det særlige ved metoden er, at den tager et helhedshensyn af borgeren, siger han.
Effekten af Hjørringmetoden er udregnet over en periode fra januar 2015 til august 2017. Kommunerne i kontrolgruppen er Frederikshavn, Aalborg, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Morsø og Thisted.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.