SYDDANMARK: Nyreafdelingerne på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland har droppet den klassiske stuegang til fordel for en konsultation med en ledende læge på et fastlagt tidspunkt, skriver DR Syd. Det giver kortere ventetider og bedre struktur, siger Karsten Bech, der er leder af forbedringsmodellen ved Sygehus Sønderjylland.
- Tidligere kunne man ligge på en firesengsstue og ikke vide, hvornår der var stuegang. Nu får man en konsultation i enrum, hvor man kan have pårørende med. Det bliver langt mere målrettet for den enkelte patient, siger Karsten Bech.
Både patienter og personale er tilfredse med den nye ordning, der sparer 'ufattelig meget spildtid', som overlæge Julie Bryndum på neurologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus udtrykker det. Ideen om at droppe stuegangen kommer fra USA, hvor Region Syddanmark for to år siden indledte et samarbejde med Virginia Mason Hospital om at overføre nogle af tiltagene til de syddanske hospitaler.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.