dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Kommuner slipper for at betale til nyt akutsystem

Region Hovedstaden får hjælp fra sundhedsministeren til at indrette nyt akutsystem, så kommunerne slipper for at betale ekstra
19. NOV 2013 7.20

HOVEDSTADEN: Indviklede beregningsmetoder kommer ikke til at føre til, at kommunerne skal betale ekstra for Region Hovedstadens kommende akutsystem, der samler alle akuttilbud under én hat og indfører en fælles indgang for borgerne. Det fortæller regionen.

- Vi har hele tiden ment, at kommunerne skulle holdes skadesløse for, at vi foretager en organisatorisk omlægning. Vores kommende akutsystem er både billigere og bedre end det nuværende, så det ville være galimatias at lade en bestemt regnemetode være til hinder for at gennemføre det. Nu kommer der med sikkerhed en løsning for 2014, hvor systemet træder i kraft, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Hun oplyser, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) har sendt et brev med besked om, at hun har sat sit embedsapparat i gang med at finde en løsning, så kommunerne ikke kommer til at betale ekstra for indførelsen af det nye akutsystem.

Finansieringsspørgsmålet blev aktuelt, fordi Region Hovedstaden fra 1. januar 2014 samler alle akuttilbud under én hat. Når en borger i dag bliver syg og skal have vagtlægebehandling, skal kommunen betale 10 pct. af behandlingen. Hvis borgeren modtager behandling på et hospital, skal kommunen betale 34 pct. af behandlingen.
Med hovedstadsregionens nye akutsystem bliver den nuværende vagtlægeordnings opgaver integreret på hospitalerne, og kommunerne stod derfor til at skulle betale 34 pct.  af borgernes behandling. Det er den utilsigtede konsekvens, som Sundhedsministeriet nu adresserer.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/kommuner-slipper-for-at-betale-til-nyt-akutsystem

GDPR