To ud af tre kommuner har inden for de sidste fem år lukket tandklinikker, viser en rundspørge foretaget af Tandlægebladet blandt alle kommuners børne- og ungdomstandplejer. Her svarer godt to tredjedele, at de har lukket klinikker indenfor de seneste fem år. Stadig færre holder fast i de små klinikker på skolerne.
Tandlægebladet udpeger Vejle som hjemsted for den formentlig største arbejdsplads for tandlæger i Danmark: Et nyindrettet tandlægehus med 80 tandlæger, klinikassistenter, tandplejere og administrativt personale er en satsning, der både skal spare penge og styrke fagligheden i tandplejen.
Hanne Jacobsen, der for nylig er tiltrådt som overtandlæge i Horsens, peger på, at kvaliteten af arbejdet stiger, når man er flere tandlæger på samme klinik. Det giver mulighed for kalibrering, videndeling og sparring. Hun peger også på, at det i sig selv kan være et vigtigt kort i kampen om at tiltrække nye medarbejdere, at man har store klinikker, hvor der er både socialt liv og faglig sparring. Unge tandlæger gider ikke stå alene på klinikken hver dag, mener hun.
Læs hele historien i Tandlægebladet med danmarkskort, der viser, hvilke kommuner, der har centraliseret børne- og ungdomstandplejen, og hvilke, der ikke har
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.