Sundhedsministeriet og KL forsøger at udrede en strid mellem flere kommuner og Sundhedsdatastyrelsen om kommunernes betaling for borgere, der har været indlagt på sygehus. Kommunerne finder regningerne dels for høje, dels udokumenterede, skriver Fyns Amts Avis.
I eksempelvis Svendborg løb betalingen i 2017 op på 204 mio. kr. men en ny afregningsmodel fik kommune til i år at budgettere med 225 mio. kr. - et beløb der bygger på et skøn fra Sundhedsdatastyrelsen. Samme Sundhedsdatastyrelse udskriver imidlertid regninger, der vil vil bringe den samlede betaling i år op på 245 mio. kr., og kommunen har ikke kunnet få noget svar på, hvordan de sidste 20 mio. kr. kommer ind.
Andre kommuner har haft lignende oplevelser og er derfor gået til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at få hende til at suspendere den del af regningen, der ligger ud over styrelsens skøn. Ministeren bekræfter overfor avisen, at hun er opmærksom på problemstillingen og oplyser, at ministeriet er i dialog med KL om sagen, men henviser derudover kommunerne til at udrede indholdet af den kommunale medfinansiering med hver deres region.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.