Klare linier om brug af tvang mod svage grupper på vej

I 2010 døde den 42-årige Frank Jensen af blodforgiftning, fordi han ikke ville have, at lægerne skulle tage en blodprøve. Blodprøven kunne have reddet hans liv, men ifølge sundhedsloven må læger ikke tvangsbehandle et menneske, der siger nej. Heller ikke selvom vedkommende er dement eller udviklingshæmmet, som tilfældet var med Frank Jensen, og ikke ved, hvad de siger nej til, skriver Kristeligt Dagblad.

Eksempler som ovenstående har frustreret læger, sundhedspersonale og pårørende- og patientforeninger i årevis, fordi det efterlader dem i et etisk dilemma, hvor de skal vælge mellem at bryde loven eller undlade at give behandling til et lidende menneske.

Allerede i 2011 anbefalede Det Etiske Råd derfor en lov på området, men til trods for skiftende ministres intentioner om at løse problemet var det først i sidste uge, at Sundhedsministeriet under ledelse af Ellen Trane Nørby (V) sendte et lovforslag i høring.

Udsigten til at få nogle klare retningslinjer på området glæder Anni Sørensen, der er landsformand for LEV, landsforeningen for udviklingshæmmede og deres pårørende.

- Vi har kæmpet for det her i årevis og er glade for, at der nu endelig er en lov på vej. Det er simpelthen nødvendigt for at tage højde for det dilemma, sundhedspersonalet, pårørende og patienter står i, når nogle af samfundets mest udsatte borgere ikke får den fornødne hjælp, fordi de ikke forstår konsekvenserne af at sige nej. Lovforslaget mangler dog den nødvendige kontrol og sikkerhed, og vi kan frygte for en glidebane mod mere tvang end nødvendigt.

Implementering over årrække
Den bekymring deler formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

- Når man taler om at lave indgreb over for mennesker, der ikke har mulighed for at svare for sig eller forstå konsekvenserne af indgrebet, går man ind og overskrider personens ret til selvbestemmelse. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at muligheden for tvang ikke bliver den nemme løsning. Vi ser gerne, at loven implementeres over en årrække, så det giver mulighed for at efteruddanne personale, føre kontrol og dermed holde øje med, at det kun anvendes som sidste udvej, siger han.

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, er enig.

- Vi skal bygge monitorering ind, så vi kan følge med politisk og sørge for, at der er klare regler for, hvordan tvangen udføres. Jeg har selv været med til at skubbe på for et lovforslag, for det er meget efterspurgt fra patienter, pårørende og fagprofessionelle. Det har taget lang tid at formulere et lovforslag, fordi det er så kompliceret et område, og fordi der skal tages højde for at sikre borgere og personale så meget som muligt. Der er så meget uklarhed, som loven er nu, og det er urimeligt over for så svag en borgergruppe. Vi kan ikke være det bekendt. Jeg har selv arbejdet i sundhedssektoren i mange år, og det er en af de allersværeste situationer, man kan bede personalet stå i, siger han.

Lovforslaget forventes førstebehandlet i slutningen af marts.

ka