MIDTJYLLAND: En uklarhed i udbudsmaterialet får ingen indflydelse på byggeriet af det nye psykiatriske hospital ved Det Nye Universitetshospital DNU i Skejby, fastslår Region Midtjylland.
Det er Klagenævnet for Udbud, der har vurderet, at der var en uklarhed i det udbudsmateriale, der blev sendt til byderne i forbindelse med byggeriet af det nye psykiatriske hospital i Skejby og salget af det nuværende hospital i Risskov. Ikke desto mindre er det 'Region Midtjyllands klare opfattelse, at begge de bydende konsortier blev vurderet på ens vilkår', meddeler regionen, som understreger, at den ikke er i tvivl om, at 'udbuddet fandt sin rette vinder'.
Byggeriet fortsætter derfor uanfægtet, meddeler regionen. Hvordan den i øvrigt forholder sig til kendelsen fra Klagenævnet for Udbud, skal drøftes af regionsrådets forretningsudvalg på dets næste møde den 15. marts.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.