Teknologi i ældreplejen:
Kamerakig i soveværelset gavner - men kræver omtanke

Overvågningsteknologier som kamerakig, lydmonitorering og bevægelsessensorer kan forbedre plejen af borgere med demens og kognitiv funktionsnedsættelse, men de kan også give etiske udfordringer, viser en evaluering fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Evalueringen er baseret på et forsøg med velfærdsteknologi på plejecentre og botilbud i frikommunerne Herning, Holstebro og Favrskov.

En af teknologierne, der har vist sig at være særligt gavnlig, er kamerakig. Personalet på institutionerne vurderer også, at teknologier som kamerakig og lydmonitorering kan være mindre indgribende end fysisk tilsyn og kan dermed forbedre borgernes nattesøvn.

Rapporten, som er finansieret af det daværende Indenrigs- og Boligministerium samt Social- og Ældreministerium, påpeger, at der er grund til etiske overvejelser, hvis man vælger at overvåge borgerne.

- De teknologiske muligheder stiller både krav til lederes og medarbejderes digitale kompetencer, men også krav til etisk refleksion om anvendelsen af teknologien, siger chefanalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard, der er projektleder på rapporten.

Overvågning skal være velbegrundet

Frikommunerne må kun bruge teknologien, hvis det samlet vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren. Overvågningen må ikke være kontinuerlig medmindre der er velbegrundede faglige argumenter, og kommunalbestyrelsen giver tilladelse. Det er yderligere en forudsætning, at borgeren ikke modsætter sig, og at de nærmeste pårørende giver samtykke. 

I rapporten fremgår det, at selvom flere pårørende ser kamerakig som en hjælp snarere end overvågning, er der stadig behov for grundige faglige og etiske overvejelser, før teknologierne tages i brug.

Undersøgelsens resultater kan være en stor hjælp til alle kommuner, hvis det besluttes, at inddrage teknologierne. Rapporten konkluderer: "Såfremt det besluttes lovmæssigt at tillade anvendelse af de teknologiske hjælpemidler, bør det overvejes, hvordan kommunerne bedst muligt støttes i en systematisk etisk refleksion i forhold til ansøgning og anvendelse, både på det enkelte tilbud og i forhold til kommunen samlet set."

hss