dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Psykiatrisk behandling hjemmefra via internettet viser gode resultater, når det gælder behandling af angst og depression.
Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Internetpsykiatri vinder frem og giver gode resultater

Det er billigt og effektivt, når personer med psykiske lidelser bliver behandlet hjemmefra, viser evaluering fra Region Syddanmark.
29. DEC 2022 6.56

Såkaldt internetpsykiatri kan reducere angst og depression betydeligt og er tilmed billigt. Det viser evalueringer fra Region Syddanmark, skriver Jyllands-Posten.

Målinger fra 108 patienter viser, at deres angst og depression falder fra moderat til let og forbliver lette, efter at behandlingen er afsluttet. Mere end 7 af 10 personer gennemfører et 12 ugers behandlingsforløb, hvilket er højere end den typiske drop ud-rate på traditionel psykoterapi.

I gennemsnit koster et forløb 3107 kroner.

- Det er åbenlyst billigt, og der er god dokumentation for, at internetpsykiatri virker. Vi har store udfordringer på det psykiatriske område, og det er vigtigt ikke at skyde gråspurve med kanoner. Så hvis vi kan gøre noget ved nogle af problemerne billigt som med internetpsykiatri, er det vejen frem, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til Jyllands-Posten.

Udenlandske erfaringer

Konkret foregår internetpsykiatri ved, at personer med psykiske lidelser logger på hjemmefra. I gennemsnit er personerne, der benytter sig af tilbuddet i Region Syddanmark, 33 år. Størstedelen af personerne finder tilbuddet via søgninger på nettet eller gennem egen læge, skriver Jyllands-Posten.

Internetpsykiatrien i Danmark trækker på erfaringer fra udlandet. I Canada har lignende tiltag længe været brugt på grund af de store afstande i det nordamerikanske land.

England havde allerede i 00'erne de første computerprogrammer med selvhjælp og støtte fra en psykolog.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/internetpsykiatri-vinder-frem-og-giver-gode-resultater

GDPR