NÆSTVED: Siden Næstved Kommunes Socialpsykiatri rykkede ind i samme lokaler som den regionale Distriktspsykiatri i juni 2015, er det blevet væsentligt lettere at koordinere de forskellige aktiviteter til borgere med psykiske lidelser, lyder det fra kommunen.
- Intentionen med at flytte under samme tag var, at borgere med psykiske lidelser skulle opleve, at de fik en hurtigere og mere sammenhængende indsats fra både den regionale distriktspsykiatri og kommunens socialpsykiatri, som borgerne ofte også modtager hjælp fra. Og det er lykkedes, siger formand i Sundheds- og Psykiatriudvalget i Næstved Kommune og regionsrådsmedlem i Region Sjælland, Kirsten Devantier.
Indtil nu har fokus været på at finde fælles fodfæste og oparbejde en fælles kultur, men i år er en af målsætningerne, at flere medarbejdere fra relevante enheder vil være til stede i centeret, blandt andet en medarbejder fra arbejdsmarkedscenteret. Derudover er centeret gået igang med fælles gruppeforløb. Altsammen indsatser, der vil gøre det endnu nemmere at planlægge, koordinere og følge op på forløb på tværs af sektorerne, siger Kirsten Devantier.
Siden Integreret Psykiatri blev indviet i juni i 2015 har 57 borgere afsluttet et forløb og 60 borgere er lige nu i gang med et forløb.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.