SØNDERBORG / SYDDANMARK: Fra den 1. januar 2024 står Augustenborg uden læger, da ingen praktiserende læger ville købe lægepraksissen. Derfor sender Region Syddanmark den nu i offentligt udbud, så private leverandører kan byde ind og overtage den. Det oplyser JydskeVestkysten.
Hvis der ikke kan findes et privat firma til at drive lægepraksissen som udbudsklinik, skal 3.200 patienter henvises til lægehuse i Sønderborg og på Sydals. Flere patienter risikerer dog at stå uden læge, da disse lægehuse hurtigt vil nå max kapacitet. Regionen har forsøgt at tilbyde den som licensklinik, hvor lokaler, inventar samt personale og IT allerede står til rådighed, men igen uden held.
Kommunen forsøger at finde investorer til et sundhedshus, hvor eksempelvis tandlæger, psykologer og læger vil være under samme tag. Ifølge Didde Lauritzen (S), formand for kommunens sundhedsudvalg, vides det ikke, hvornår sundhedshuset kan lykkes, så derfor arbejder regionen på at få en udbudsklinik, for sådan er reglerne.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.