
HERNING: Der er ikke bare én årsag til langvarigt sygefravær, og derfor er der heller ikke én simpel måde at bekæmpe det på. Og nogle gange spænder systemer ben for indsatsen.
Det er - meget forenklet - konklusionen af en undersøgelse, som Herning Kommune har fået lavet hos Væksthuset. Arbejdet blev sat i gang for snart to år siden af kommunens beskæftigelsesudvalg.
- Efter covid-19 kunne vi se, at borgernes sygefravær havde stabiliseret sig på et højere niveau, også det længerevarende sygefravær. Det ville vi gerne blive klogere på - komme et spadestik dybere og forstå nuancerne, fortæller chef for Sygefravær og Jobfastholdelse Christin Boel Hovmøller til DK Nyt.
Brainstorm
Det hele blev indledt med en workshop, hvor alle aktører deltog i en brainstorm om deres hypoteser om det langvarige sygefravær. Og dem var der mange af.
Derefter har forskerne analyseret 132 cases og interviewet 50 sygemeldte og fagpersoner, primært læger, arbejdsgivere, fagforeninger, jobcentermedarbejdere og -ledere.
- Vi kan genkende meget i rapporten. Og det fantastiske er, at de har fået udfoldet al kompleksiteten, så det er til at gå til, når vi skal tale om det med vores samarbejdspartnere, siger Christin Boel Hovmøller.
Centrale pointer om langvarigt sygefravær i rapporten
- Ventetid på udredning og behandling: Sygemeldte oplever ofte ventetid som passiv tid forbundet med uvished og manglende kontrol. Det kan potentielt forværre den sygemeldtes tilstand eller føre flere symptomer og lidelser med sig.
- Diagnosejagt: Når diagnoser er adgangsbillet til ydelser, tilbud, behandling og anerkendelse af at være ’rigtig syg’, kan det forlænge sygemeldinger. Diagnoser kan både være diffuse og svære at finde frem til. I mange tilfælde bliver igangsættelse af hjælp og indsatser udskudt pga. jagten på diagnoser.
- Når forældre har børn, der mistrives: Børns mistrivsel medfører et pres på hjemmefronten, og der opstår et dilemma, idet det kun er muligt at sygemelde sig med egen sygdom. Med tiden fremkalder barnets mistrivsel en belastningsreaktion hos forældrene, som bliver sygemeldingsårsagen.
- Samarbejdet omkring sygefravær: Samarbejdet mellem læger, arbejdsgivere, fagforeninger og jobcentret bliver udfordret af, at aktørerne ser forskelligt på sygefraværet, og hvordan det skal afhjælpes. Der er et potentiale i at forstå hinandens perspektiver for at finde frem til, hvad der er mest hjælpsomt for den sygemeldte.
- Beskæftigelsessystemet kan ikke stå alene: Der er ofte tråde ind i andre systemer. Det er vigtigt at forstå kompleksiteten i langvarigt sygefravær, fordi det åbner for, at der kan sættes ind forskellige steder for den sygemeldte - fx i familieafdelinger, sundhedssystemet m.m.
Særligt to temaer fra rapporten vækker ifølge Christin Boel Hovmøller genklang: Hvordan ventetid i sundhedsvæsnet ofte fører endnu mere sygdom med sig, og hvordan børns mistrivsel ofte ender med at gøre forældrene syge.
- Det er dagsordener på den store klinge, som man kan håbe, der er politisk opmærksomhed på. Det er jo fantastisk, hvis rapporten kan bidrage til de diskussioner. Men vores ambition er ikke at påvirke en national dagsorden, siger hun.
Til gengæld vil kommunen gerne styrke samarbejdet på tværs af egne sektorer, f.eks. mellem jobcentret og Børn og Unge, som i fællesskab vil overveje, om det kan gøres mere overskueligt at være forælder til et barn i mistrivsel.
Desuden vil man gå i yderligere dialog med de praktiserende læger.
- Det er der, vi vil lægge kræfterne - hvordan vi kan gøre det bedre lokalt. Vi kan ikke rigtig påvirke ventetider, men vi kan støtte op omkring familier i mistrivsel, og måske kan vi med et endnu tættere samarbejde forebygge, at forældrene ender i den situation, hvor de bliver belastet og må sygemeldes, siger hun.
Forskellige udsigtstårne
En del af rapporten handler om de forskellige aktørers "udsigtstårne" - hvordan sygefraværet kan se forskelligt ud, alt efter om man f.eks. er læge, arbejdsgiver, fagforening eller beskæftigelsesmedarbejder.
Nogle gange overlapper forståelsen hinanden, andre gange ikke. Ved at forstå hinandens udsigtstårne bliver det nemmere at samarbejde.
- Man lærer hinanden at kende, og hvad rammebetingelserne er. Det er meget brugbart, siger Christin Boel Hovmøller.
Genkendeligt
Selv om analysen er lavet i Herning, tror hun, at andre kommuner vil kunne genkende pointerne.
- De vil sagtens kunne bruge det som afsæt for en dialog med deres samarbejdspartnere. Hele processen med at mødes med alle aktører og brainstorme - allerede det gør noget. Vi kan bruge analysen til at være nysgerrig på fundene sammen med de andre aktører og forbedre indsatsen, siger hun.
Analysen beskriver fire arketyper blandt de langtidssygemeldte
- Den stolte: typisk mænd med fysisk krævende arbejde, med kroniske smerter, langt forløb med operationer og genoptræning, føler skyld og skam over ikke længere at kunne bidrage på arbejde.
- Den hårdtprøvede forælder: oftest kvinder, som har børn med støttekrævende behov: ADHD, autisme, angst eller depression, forsøger at klare arbejde, men bliver sygemeldt, fordi deres børn mistrives, og det ikke lykkes at få den rette støtte til barnet fra systemerne.
- Den belastede: oftest kvinder, der arbejder i omsorgsfag, har længe været under stort arbejdspres, har ignoreret kroppens signaler og oplever pludselige symptomer på alvorlig sygdom, høj risiko for tilbagefald pga. uændrede vilkår, når de er tilbage på arbejdspladsen.
- Den marginaliserede: både mænd og kvinder, ingen fast tilknytning til arbejdsmarkedet, føler sig overset og med lavt selvværd, er udsat ved social isolation, økonomiske problemer, forskellige typer sygdomme fx psykosomatisk, har stress, angst og depression, har svært ved at navigere i systemet.
Hele rapporten kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.