Over 66.000 gange blev patienter indlagt for blandt andet blærebetændelse, dehydrering og forstoppelse i 2022, og det er indlæggelser, der kunne være forebygget med den rette behandling.
Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at de forebyggelige indlæggelser sidste år kostede 2,2 milliarder og 4400 sygeplejerskers arbejde i et helt år.
Den slags indlæggelser er noget, medarbejderne i sundhedsvæsenet burde bruge langt mindre tid på, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.
"Det her viser med al tydelighed, at presset på hospitalerne og særligt akutmodtagelserne ville blive mindre, hvis mere sygdom blev forebygget. Kan vi bare forebygge halvdelen af de her indlæggelser, vil det gøre en stor forskel for hospitalerne. Jeg mener faktisk heller ikke, vi kan være det bekendt over for de mennesker, der bliver indlagt akut, når det mange gange kunne have været undgået," siger han i en pressemeddelelse.
Kühnau konstaterer, at plejehjemmene har udviklet sig til minihospitaler, hvor flertallet af beboerne har mere end én kronisk sygdom, og 75-85 pct. har demens.
"Svækkede ældre skal have bedre hjælp. Vi er ikke fulgt med udviklingen. Ingen fortjener at ende som svingdørspatienter mellem hospital og plejehjem eller hjemmepleje. En indlæggelse er en belastning for den enkelte, særligt når man er ældre og svækket. De mange forebyggelige indlæggelser presser også hospitalerne," siger han.
Sag for sundhedskommissionen
Beregningerne kommer i en tid med heftig debat om det pressede sundhedsvæsen. Politikere har over en bred kam udpeget netop denne udfordring som en af de helt centrale af slagsen. Tirsdag præsenterede regeringen en ny sundhedskommission, der blandt andet skal komme med bud på, hvordan hospitalerne kan blive mindre pressede.
Her er det oplagt med initiativer for at mindske indlæggelser, der kunne være undgået, mener Kühnau.
Monika Rubin, politisk ordfører og sundhedsordfører for Moderaterne, kalder situationen ærgerlig. Hun spår, at den kommission, der nu er nedsat, kan komme med gode bud på løsninger.
Rubin mener, at der lige nu er en tendens til, at patienterne bliver kastet lidt frem og tilbage i systemet, og hun siger, at den nye sundhedskommission skal se på "bermudatrekanten mellem hospital, kommune og almen praksis".
- De her patienter skal jo helst ikke blive så dårlige, at de skal indlægges. Der er nogle strukturelle ting, der skal gøres bedre hele vejen rundt. Det er præcis det, vi vil med den her sundhedsstrukturkommission, siger Monika Rubin.
Hun påpeger dog også, at der er initiativer i gang for at forbedre situationen, blandt andet at flere kommuner har indført plejehjemslæger.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
