
Efter et hop på yderligere 18 indlagte i går er tallet i dag vokset med ti, så der nu er 113 indlagte coronapatienter, næsten dobbelt så mange som for ti dage siden, viser dagens tal fra Statens Serum Institut. Samtidig viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at 43 pct. af de nyindlagte er personer under 40 år.
Ingen af dem er på intensiv, men andelen af under-40-årige indlagte er markant større end i vinter, da den blot var ti pct. Det er udrulningen af vacciner, der gør forskellen fra dengang til nu, konkluderer Sundhedsstyrelsen, og hospitalerne er på ingen måde pressede af situationen.
16 er indlagt på intensivafdelinger, to færre end i går. Uændret 12 af dem ligger i respirator. Yderligere et dødsfald i forgårs er registreret, så det samlede antal dødsfald blandt coronasmittede nu er 2.555 siden epidemiens start.
Kampagne på vej
Antallet af nyvaccinerede i går udgør under ti pct. af de 63.694 vaccinestik der blev givet. 57.534 stik gik til at færdigvaccinere lige så mange personer.
Samtidig har Danmark modtaget yderligere en kvart million vaccinedoser, så der nu er i alt lidt under halvanden millioner på lager. En kampagne målrettet den mindst vaccinerede aldersgruppe, de 20-29-årige, er på vej.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der indikationer på, at den nye deltavariant muligvis giver flere personer et alvorligt forløb, som kræver indlæggelse, også blandt yngre personer, end tidligere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.