
NORDJYLLAND: I 11. time inden Regionsrådets sidste møde inden sommerferien på tirsdag har otte medlemmer af regionsrådet for Region Nordjylland foreslået at skåne sygehuset i Dronninglund for lukning for i stedet at nedlægge Hobro Sygehus, oplyser DR Nordjylland.
De otte forslagsstillere udgør tre fra V, to fra S, to fra SF og en fra DF. Fire af dem (to V, en S, en SF) er foruden regionsrådsmedlemmer også medlemmer af Forretningsudvalget. I stedet for det brede forlig, som blev indgået af partierne i Regionsrådet flere uger siden, vil de have gennemført en større ændring i sygehusstrukturen og altså have flyttet Sorteper fra sygehuset i Dronninglund til Hobro Sygehus, som de mener har til huse i utidssvarende bygninger. Desuden er der, i modsætning til Dronninglund, for store problemer med at tiltrække læger.
- Her er der aldrig problemer med at rekruttere og fastholde læger. Det er der i Hobro, og omkostningerne til vikarer gør et stort indhug i budgettet. Samtidig fremmer det på ingen måde kvaliteten i ydelserne, hedder det ifølge DR Nordjylland i ændringsforslaget.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.