dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Hvor er personalet når man har brug for det? Foto: Søren Weile, Polfoto.

Hver femte patient kan ikke få fat i personale

Ny undersøgelse viser, at store grupper patienter ikke kan få fat i personalet, når de er indlagt
11. MAJ 2015 6.03

Hver femte, der har været til behandling, undersøgelse eller pleje på hospitalet, har ikke kunnet komme i kontakt med personalet, når der var behov for hjælp, viser en ny undersøgelse fra Megafon ifølge Politiken.

Omkring 1.000 borgere har svaret på undersøgelsen, der også viser, at hver fjerde føler, at de ikke var godt nok orienteret om forløbet af deres hospitalsbesøg. Undersøgelsen er foretaget for Dansk Sygeplejeråd, hvis formand, Grete Christensen, ikke er overrasket over resultatet.

- Det er en stor frustration i disse år, at vores medlemmer ikke har den nødvendige tid til at sidde stille og roligt med patienten, når patienten har brug for det, siger hun.

Lægeformand: 'Meget bekymrende'
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing kalder overfor Politiken tallene fra undersøgelsen for 'meget bekymrende'.

- Det er helt afgørende for behandlingen, at patienterne og pårørende føler sig godt orienteret og inddraget. Undersøgelsen viser meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at der er de rigtige rammer og den nødvendige tid på sygehusene, siger han

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) siger i en skriftlig kommentar til Politiken, at det 'dur ikke, hvis patienterne på sygehusene ikke får den hjælp og information, de har brug for'.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds beregninger af Sundhedsministeriets tal for effektiviseringer siden årtusindskiftet udfører 72 sygeplejersker i dag det samme arbejde som 100 sygeplejersker udførte i 2001, til trods for at der i samme periode er blevet ansat flere tusind ekstra læger og sygeplejersker. Samtidig er ventetiden på operationer blevet kortere, ligesom patienter i dag er indlagt i kortere tid end i starten af 00'erne.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/hver-femte-patient-kan-ikke-faa-fat-i-personale

GDPR