Hver femte sosu-assistentelev i 2021 stoppede seks måneder inde i forløbet, viser en analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum. Der er tale om det største frafald så tidligt i uddannelsen, siden sosu-uddannelserne blev ændret i 2017. På sosu-hjælper-uddannelsen var frafaldet på 15,1 procent efter seks måneder.

2021-årgangen af assistent-elever kan derfor ende med at have et større frafald end 2018-årgangen, hvor hele 35,7 procent var faldet fra tre år efter start.

Analysen peger på, at mange elever kommer med svagere forudsætninger end andre erhvervsskoleelever, og at der derfor er behov for en særlig indsats for at fastholde flere på sosu-uddannelserne.

- For mange elever oplever et stort gab mellem det, de har lært på skolerne, og det, der foregår på arbejdspladserne. Det gab skal vi have lukket, så de unge ikke giver op og falder fra under uddannelsen. Vi bliver derfor nødt til at se på, om der er brug for mere støtte til eleverne, siger fungerende formand for KL's Løn- og personaleudvalg, Halsnæs-borgmester Steffen Jensen (S).

Kompetanceløft gav høje krav

Ved reform af uddannelsen i 2017 blev kravene til kompetencerne hævet, og de øgede faglige krav kan være en del af forklaringen på frafaldet, siger formand for Danske Sosu-skoler Lisbeth Nørgaard til nyhedsbrevet.

- I 2017 fik vi løftet kompetenceniveauet på sosu-uddannelserne. Det var der behov for. Men når de faglige krav er høje, er det ikke alle, der kan nå at leve op til dem på den forholdsvis korte tid, der er afsat til uddannelserne, siger hun.

Også det positive faktum, at flere har søgt ind, fordi man nu kan tilbyde løn til elever over 25 år, kan have betydet, at flere finder de faglige krav i overkanten af, hvad de kan klare.

Momentums analyse viser en klar tendens til, at sosu-elever har et lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen end elever på andre erhvervsuddannelser. Således var gennemsnittet for de øvrige erhvervsuddannelseslever i dansk og matematik på 5,2, mens sosu-assistentelevernes var på 4,1 og 3,5 for eleverne på sosuhjælperuddannelsen.

Flere uden dansk baggrund

Udover at analysen også viser, at sosu-elevernes forældres uddannelses- og beskæftigelsesgrad er lavere end de øvrige erhvervsuddannelseselevers, så er der også på sosu-uddannelserne et større optag af elever med indvandrerbaggrund.

Af de elever, der blev optaget på sosu-hjælperuddannelsen i 2020, var hver tredje således indvandrer, mens det for de øvrige erhvervsuddannelser kun var 9 procent. Og det danske sprog er en udfordring i forhold til at fastholde eleverne, siger sektornæstformand for Foas social- og sundhedssektor, Vinni Jacobsen.

- Selvom man har dansk 2 og bliver vurderet uddannelsesegnet, er det noget helt andet at komme ud på en arbejdsplads og begå sig nuanceret på fagsprog – for eksempel hvis man skal beskrive, hvordan en borger har det, siger hun til Momentum.

Konkrete forslag

Formanden for Danske Sosu-skoler Lisbeth Nørgaard foreslår introducerende forløb med afsæt i elevens forudsætninger, der giver mulighed for at arbejde med både sproglige, personlige og faglige udfordringer, så eleven er klar til grundforløb 2 og hovedforløb. Også Steffen Jensen fra KL mener, at der kan være brug for at se på strukturen.

- For eksempel kunne nogle tosprogede have fordel af længere uddannelsestid på grundforløbet til at arbejde med både sproglige og kulturelle problemstillinger, ligesom man kunne overveje, om der er behov for at indføre en egentlig sprogstøtteordning, der kan give tosprogede elever den nødvendige sprogstøtte – i skole såvel som i praktikken, siger han til nyhedsbrevet.

I Københavns Kommune er der fx erfaringer med, at sprogundervisere tager ud til oplæringsstederne og underviser eleverne hele vejen igennem deres oplæring. Det er ifølge Steffen Jensen et godt eksempel på, at skolen og kommunen som praktiksted har en fælles opgave.

cwa

Hver femte falder fra sosu-assistentuddannelsen