45 pct. - altså næsten hver andet - positive testsvar fra lyntest er forkert. Det er det, der kaldes falsk positive svar. Det viser en gennemgang af testsvar, som Statens Serum Institut (SSI) har foretaget, skriver Politiken.
- Risikoen for en falsk positiv er desværre ret stor, når smitten i befolkningen er lav, siger Henrik Ullum, der er direktør i SSI, til avisen.
Når man lyntester 1.000 raske borgere, vil mellem to og fire af dem ifølge Henrik Ullum alligevel få et positivt svar.
Fra 1. februar til 23. marts i år er der foretaget 2,4 millioner lyntest i Danmark. 3.900 af dem er kommet med et positivt testsvar, skriver Politiken. Det er altså næsten halvdelen af dem, der er falske.
På det seneste har netop usikkerheden ved lyntest fyldt i mediedækningen, og SSI har ikke længere et samlet tal for nye smittetilfælde påvist med PCR- og lyntest.
"Mistænkte tilfælde"
I stedet vil seruminstituttet fremover oplyse, hvor mange der er fundet smittet med PCR-test, men de, der er registreret smittet i en lyntest ryger i en særskilt kategori benævnt "mistænkte tilfælde".
Det er vores måde at formulere på, at du ikke nødvendigvis er smittet, selv om svaret fra teststedet er positiv, siger Henrik Ullum til Politiken.
Så det er ifølge ham virkelig vigtigt, at man får taget en PCR-test hurtigt, hvis en lyntest har påvist smitte. Hvis PCR-testen er negativ, skal man stole på det svar i stedet for lyntesten.
Men indtil man får et negativt testsvar på en PCR-test, skal man gå ud fra, at man er smittet, og derfor gå i isolation.
SSI mener, at lyntestene, der også kaldes kviktest og antigentest, er et godt redskab til at screene for coronavirus i befolkningen i forbindelse med genåbning.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
