
MIDTJYLAND: I dag bliver borgerne mødt af navne som geriatri, onkologi og hæmatologi, når de åbner et brev fra hospitalet eller møder op til behandling. Men sådan skal det ikke være længere, fortæller Region Midtjylland.
Regionen sender derfor nu nye forslag til navne i høring. Blandt andet kan alle bidrage med deres mening via Region Midtjyllands Facebook-side.
Indsatsen for mere forståelige navne er i tråd med den nye sundhedsplan, som Regionsrådet netop har vedtaget. Her er målet et sundhedsvæsen, som i højere grad foregår på patientens præmisser.
- Dagens sprogbrug skaber afstand mellem patient og behandler, fordi kun den ene part er på sproglig hjemmebane. Derfor spiller vi nu ud med en række forslag til nye navne, som alle kan forstå, siger koncerndirektør Ole Thomsen.
Forslagene er sendt i høring hos en lang række samarbejdspartnere, patientforeninger med videre.
- Det er en svær nød at knække. Navne kan man altid finde, men hvis man ønsker, at de skal være både saglige, korte og sigende, bliver det sværere. Vi har valgt at lægge vores forslag åbent frem og lytter meget gerne til andre bud, siger Ole Thomsen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.