Patienter med kræft i Danmark kommer hurtigere i behandling end tidligere. Det gælder også patienter med prostata- og blærekræft, selvom de ligger noget under andre patienter, viser årsrapporten for monitorering af pakkeforløb på kræftområdet for 2015, som Sundhedsdatastyrelsen har offentliggjort fredag.
Ifølge rapporten kom 79 pct. af patienterne igennem et forløb i 2015 - lidt bedre end sidste år, da det var 77 pct. I 2013 da den første rapport blev udgivet, var det 72 pct. af forløbene, der blev gennemført inden for den fastlagte tid.
- Så det er glædeligt, at den positive udvikling i sundhedsvæsenet fortsætter, og at flere patienter kommer igennem kræftpakkerne til tiden og dermed hurtigt får en afklaring på, om de har en kræftsygdom. Men vi bør komme højere op, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar.
For patienter med kræft i blæren kommer kun 37 pct. igennem til tiden mod 27 pct. sidste år. For patienter med prostatakræft er tallet 39 pct mod 35 pct. året før.
Ritzau
Læs eller download årsrapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.