STRUER: Sygeplejeområdet i Struer Kommune er ved at opbygge og samle ekspertise omkring en ny kommunal sygeplejeklinik.
Sygeplejeklinikken tager imod borgere, der er henvist af hjemmesygeplejerskerne, sygehusene, lægen eller andre fagfolk, der vurderer at borgeren selv er i stand til at opsøge behandling og tage hånd om deres egen trivsel. Det oplyser kommunen.
Klinikken åbnede lige før sommerferien, og ansvarlig sygeplejerske Elsebeth Poulsen fortæller, at det er borgere i alle aldersgrupper, der besøger sygeplejeklinikken:
- Det vi især er specialister i er sårpleje, og 75 pct af vores borgere i sygeplejeklinikken har behov for denne form for behandling. For mange er det en stor frihed at kunne aftale en præcis tid i klinikken i stedet for at afvente besøg af sygeplejersker i privaten.
Socialudvalget satte skub i etableringen af sygeplejeklinikken i foråret med en bevilling fra restbudgettet for demografimidlerne fra 2012.
- Når nu indlæggelsestiderne på sygehusene bliver kortere og kortere, synes jeg, det er vigtigt, at borgerne har nem adgang til vejledning og hjælp til opgaver, der kan løses af en sygeplejerske. For borgere på arbejdsmarkedet er det også en langt bedre løsning - præcis som at få en tid hos tandlægen, fysioterapeuten eller egen læge, siger Grethe Hestbech, der er socialudvalgsformand (SF).
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.