På dagen hvor regeringens sundhedsudspil truer regionsrådene på livet, offentliggør Danmarks Statistik årets oversigt over de budgetter, regionsrådene har besluttet for i år. For første gang er psykiatriområdet udskilt som en selvstændig post i regionernes budgetter og udgør 8,8 mia. kr. af sundhedsområdets samlede budget på 114,6 mia. kr.
Topscorer er det somatiske område med fysiske sygdomme - 77,5 mia. kr. eller godt to tredjedele af alle sundhedsudgifter - mens almen lægehjælp med 9,5 mia. kr. er den næststørste enkeltpost. Øvrige sygesikringsområder som fx medicin, speciallægehjælp og tandlægebehandling tegner sig for tilsammen 12,6 mia. kr., mens administration og lignende sluger 6,2 mia. kr.
Foruden de i alt 114,6 mia. kr. driftsmidler til sundhedsområdet bruger regionerne i alt 4,9 mia. kr. på andre formål, især regional udvikling med 3,1 mia. kr. og administration af det ikke-sundhedsmæssige område med 1,5 mia. kr. Foruden driftsudgifterne er der 5,4 mia. kr. til anlæg, heraf 5,2 mia. kr. indenfor sundhedsområdet.
Fordelt mellem regioner tegner Region Hovedstaden den højeste andel til psykiatri i de fem regioner, 3,1 mia. kr. svarende til 8,7 pct. af sundhedsudgifterne. Region Midtjylland og Region Nordjylland ligger lavest med hhv. 6,6 pct. og 6,2 pct. af deres sundhedsudgifter til psykiatri.
Region Hovedstaden har afsat en lavere andel af sundhedsudgifterne til somatiske sygehuse end de øvrige regioner og har en stor andel til andet. Det sidstnævnte forhold skyldes især relativt høje udgifter til central administration af sundhedsområdet.
mk
Se flere tal hos Danmarks Statistik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.