dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Holbæk og Horsens går sammen om at højne patientsikkerheden

Holbæk Sygehus og Hospitalsenheden Horsens indleder med et amerikansk børnehospital som foregangsmodel et strategisk samarbejde om patientsikkerhed
6. MAJ 2016 10.01

MIDTJYLLAND / SJÆLLAND: - Vi vil være endnu bedre til at forebygge, at komplekse sygdomsforløb udvikler sig kritisk.

Sådan lyder ambitionen blandt de to akuthospitaler Holbæk Sygehus og Hospitalsenheden Horsens, som nu går sammen om en strategisk indsats, hvor målet primært er at forudsige og forhindre forværring af kritisk sygdom blandt patienterne.

Samarbejdet mellem de to hospitaler omfatter bl.a. en tværgående styre- og arbejdsgruppe, som skal udarbejde fælles målsætninger for indsatsen. Hospitalerne vil efter en testperiode udveksle viden, data og erfaringer med henblik på yderligere udvikling af indsatsen.

- Vi har fundet inspiration til den nye fælles indsats fra Cincinnatti Children's Hospital (CCH). Børnehospitalet har opnået mærkbare resultater med brugen af en ny metode til at identificere og afbøde forværring af et kritisk sygdomsforløb, forklarer sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, Hospitalsenheden Horsens.

'Situationsbevidsthed'
Arbejdsmetoden fra CCH er samlet i begrebet 'situationsbevidsthed' og betyder, at personalet arbejder meget systematisk med at identificere, forudsige, afbøde og kommunikere om kritiske observationer under et sygdomsforløb.

Metoden implementeres samtidig på de to hospitaler. Resultater og erfaringer deles og sammenlignes på tværs, og klinisk praksis udvikles løbende. Et ph.d.-projekt skal medvirke til udvikling af indsatsen og sideløbende klarlægge effekten af metoden.

Det fælles strategiske fokus og det systematiske metodebrug skal føre til højere faglig kvalitet, øget patientsikkerhed og endnu bedre koordineret samarbejde i patientforløbene.

- Vi forventer, at den fælles indsats konkret kan føre til kortere reaktionstid, fra personalet identificerer en kritisk situation, til den afbødes, og ligeledes, at den kan være med til at forebygge uventede overflytninger af patienter til hospitalernes intensiv afsnit, alt sammen til gavn for patienterne, siger sygeplejefaglig direktør Aase Bjerring, Holbæk Sygehus.

Begge de to danske hospitaler samarbejder med Cincinatti Children's Hospital, som skal bidrage med viden og erfaringer ind i den danske indsats.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/holbaek-og-horsens-gaar-sammen-om-at-hoejne-patientsikkerheden

GDPR