Højesteret afsiger principiel dom halvandet år efter kvindes død

For otte år siden ødelagde Anette Petersen sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent. Den kroniske rygskade sendte hende i fleksjob, men hun fik afslag på erstatning for arbejdsskaden.

Nu har Højesteret givet FOA medhold i sagen. Der sker halvandet år efter Anette Petersens død.

- Hun sagde til os, at vi skulle køre sagen til ende. Det løfte holdt vi, og nu fejrer vi afgørelsen med at besøge hendes gravsted med en flaske champagne, siger datteren Stine Petersen til Fagbladet FOA.

Dommen kan få økonomisk betydning for lønmodtagere, der ligesom Anette Petersen er endt i fleksjob på grund af en arbejdsulykke, men har fået afslag på erstatning. Det mener fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm:

- Jeg er stolt over, at vi i FOA har vundet denne sag i Højesteret. Det er kæmpestort. Ikke kun for FOA's medlemmer, men for alle skadelidte, der er tilkendt et fleksjob.

Styrelse gik til Højesteret

Ankestyrelsen indbragte sagen for Højesteret, efter at både byretten og landsretten havde givet FOA medhold i fortolkningen af en paragraf i arbejdsskadesikringsloven.

Den paragraf har – siden en lovændring i 2013 – beskrevet, at der skal være tale om et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, før en borger, der visiteres til fleksjob, kan få erstatning.

Den udlægning har både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og siden Ankestyrelsen holdt fast i, mens Fagforbundet FOA har fastholdt, at sagen skal afgøres med henvisning til de forarbejder, der blev formuleret, da loven oprindeligt blev vedtaget i 1978.

- De forarbejder fortæller nemlig, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne, også selvom tabet er mindre end 15 procent, siger Anders Bang Mønster Hansen til Fagbladet FOA. Han har som advokat i FOA ført sagen hele vejen.

Den udlægning støtter Højesteret. I dommen lyder det, at "det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens regler er, om der foreligger et klart og varigt erhvervsevnetab, men at der ikke er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 procent for at opfylde dette kriterium".

Bredere betydning

Dommen kan få betydning for mange andre, der er havnet i fleksjob og har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, med henvisning til at tabet er beregnet til mindre end 15 procent. I de tilfælde er det muligt, at man faktisk har ret til erstatning.

I den konkrete sag blev Anette Petersens erhvervsevnetab beregnet til 10,3 procent, da hun blev visiteret til fleksjob. Med Højesterets dom fastsættes det nu til 15 procent. Det udløser en erstatning på 122.000 kroner, som ifølge Fagbladet FOA dækker hendes løntab i de godt tre år, hun var i fleksjob.

Men hovedpersonen får ikke selv gavn af pengene. I september 2022 døde hun af kræft – godt en måned efter at hun stærkt smerteplaget havde vidnet i byretten. Derfor tilfalder erstatningen hendes to børn, Stine og Jakob, som ikke er i tvivl om, hvordan deres mor ville have reageret, hvis hun stadig havde været i live:

- Hun ville have været så glad for at have opnået retfærdighed, siger Stine Petersen til Fagbladet FOA.

I Ankestyrelsen har man ikke umiddelbart kommentarer til Højesterets afgørelse. Styrelsen vil i første omgang læse dommen igennem, før man vurderer betydningen.