Antallet af indlagte med coronavirus er steget til det hidtil højeste på denne side af sommerferien, 117. Fem af de seneste seks dage har antallet af indlagte været over 100, i går 107.
Udsvingene i tallene for indlagte på intensivafdelinger og i respirator er mindre. Tallene i dag er henholdsvis 15 og 10 mod 15 og 9 i går og 16 og 11 i forgårs. Der er ikke registreret nye dødsfald.
959 personer blev konstateret smittet i går. Det skete på baggrund af 58.306 test, hvilket giver en positivprocent på 1,64 pct. Det er samme niveau som de seneste to-tre uger.
Vaccinationsindsatsen tog i den netop overståede weekend endnu et dyk med 39.766 uddelte stik lørdag og 42.041 søndag, mens gennemsnittet for sidste uges hverdage var ca. 60.000 pr. dag. Billedet er det samme som for den foregående weekend og ugen før da, men dog nogle tusind højere pr. dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.