
HJØRRING: Hjørring Kommune har besluttet at ansætte Mikkel Grimmeshave som direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Han kommer fra en stilling som vicedirektør og sundhedschef i Sundhed og Kultur i Aalborg.
- Vi er rigtig glade for at byde Mikkel Grimmeshave velkommen til Hjørring Kommune. Hans erfaring og ledelsesmæssige kompetencer vil være afgørende i den igangværende udviklings- og omstillingsproces på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet, siger borgmester Søren Smalbro (V).
- Vi føler os overbevist om, at han kan lede forvaltningen og sikre følgeskab bag den vision, som skal give vores borgere de bedst mulige sundheds- og omsorgstilbud, fortsætter borgmesteren.
Mikkel Grimmeshave selv har følgende kommentar til sit nye job:
- Jeg er enormt glad for, at Hjørring Byråd har godkendt min ansættelse som direktør for Sundhed, Ældre og Handicap. Jeg glæder mig meget til at være en del af udviklingen af og i Hjørring Kommune, og til arbejdet på tværs af organisationen og i forvaltningen med de potentialer og udfordringer, kommunen står overfor i de kommende år.
Mikkel Grimmeshave kombinerer en omfattende erfaring inden for sundhedsområdet med en solid ledelsesmæssig baggrund fra den kommunale verden. Det gør ham til den ideelle kandidat til at stå i spidsen for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, skriver kommunen.
Privat bor Mikkel Grimmeshave i Nørresundby med sin familie.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.