Det går ikke at ændre kravene i en bekendtgørelse ved at skrive noget andet på en hjemmeside, har Ombudsmanden afgjort i en sag, hvor først Styrelsen for Patientsikkerhed og siden Sundhedsministeriet ikke ville godkende egyptisk tandlæges danskkundskaber. Begge instansers afgørelser får af Ombudsmanden prædikatet 'kritisabel'.
Ifølge den relevante bekendtgørelse er et af kravene for at få godkendt en udenlandsk autorisation i Danmark, at 'Tandlægen har bestået en prøve i sproglige/kommunikative kompetencer (dansk sprogtest)'. Det gjorde tandlægen, men han bestod ikke med karaktererne 7 (skriftlig) og 10 (mundtlig), og derfor blev han afvist.
Men det var forkert, fastslår Folketingets Ombudsmand:
- Hvis der står i en bekendtgørelse, at en prøve skal være 'bestået', må det i almindelighed betyde, at man skal have mindst karakteren 02. Så kan myndighederne ikke indfortolke et krav om, at prøven skal være bestået med højere karakter, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Undervejs i Ombudsmandens behandling af sagen erkendte både Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsministeriet af egen drift, at det ikke var gangbart at ændre en bekendgørelses krav blot ved at offentliggøre andre krav på en hjemmeside. Ombudsmanden mener det samme og skriver, at 'en myndighed kan således ikke anvende sin hjemmeside til at fastsætte nye krav til (eller rettigheder for) borgerne'.
Tandlægen har under sagen fået godkendt sine dankkundskaber. Samtidig er bekendtgørelsen ændret, så karakterkravene her nu er de samme som på hjemmesiden.
Læs eller download Ombudsmandens afgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.