HOVEDSTADEN: Herlev Hospital skal akut spare 45 mio. kr., fremgår det ifølge TV2 Lorry af en intern orientering til medarbejderne. Hospitalet henviser til, at det som 'et fyrtårn indenfor kræftbehandling i regionen', er særligt sårbar overfor medicinudgifter.
Besparelsen på Herlev Hospital kommer lige efter at alle hospitaler i Region Hovedstaden netop har været igennem en samlet sparerunde på 360 mio. kr. i budgettet for 2017. Den nye besparelse skal ifølge hospitalsledelse findes procentvis på lønbudgettet i de enkelte afdelinger. Indtil situationen er afklaret opretholdes ansættelsesstoppet, og hospitalet venter at have overblik over omfanget af eventuelle opsigelser i begyndelsen af maj, skriver hospitalsdirektør Klaus Lunding til TV2 Lorry.
I den interne orientering til medarbejderne kalder hospitalsledelsen besparelsen 'rettidig omhu', der skal afværge et 'uoverskueligt stort underskud i slutningen af 2017'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.