
HOVEDSTADEN / HELSINGØR: Region Hovedstaden har indgået aftale med det statslige ejendomsselskab Freja ejendomme A/S om salg af Helsingør Hospital. Prisen for hospitalet betales over to omgange. I første omgang betaler Freja 24 mio. kr. for ejendommen. Når Freja sælger videre, vil regionen få halvdelen af en eventuel merpris, oplyser regionen.
Freja vil så i samarbejde med Helsingør Kommune som planmyndighed overveje, hvad ejendommen fremadrettet kan anvendes til. De 24 mio. kr. er baseret på en mæglers vurdering af ejendommen og hvad den er værd på markedet, som den står lige nu.
Karen Mosbech, direktør for Freja ejendomme A/S, er glad for aftalen:
- Vi ser mange muligheder i området og har indledt en konstruktiv dialog med Helsingør Kommune, som vi ser frem til at fortsætte, siger Karen Mosbech.
Freja ejendomme er et selskab, som staten har oprettet til at stå for salg af bygninger og grunde, som ikke længere anvendes til det tidligere formål. Der kan være tale om nedlagte kaserner, politistationer mv. Som led i økonomiaftalen for 2013 mellem staten og regionerne blev det aftalt, at regionerne også kunne sælge nedlagte hospitalsejendomme til selskabet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.