dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Gør kultur os sunde?

Kulturregion Vadehavet støtter tre nye projekter, der bl.a. skal teste den sundhedsmæssige effekt af kultur

ESBJERG/FANØ/TØNDER/VARDE: Kulturregion Vadehavet, der består af kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde har bevilget støtte til tre nye kulturtiltag, der ikke alene sikrer kulturelle oplevelser, men også forsøger at belyse nogle af kulturens øvrige sidegevinster så som en sundhedsmæssig effekt og erhvervelse af personlige kompetencer.

- Kultur har stor betydning i vores hverdag, men det kan være svært at sætte ord på, hvad den helt nøjagtig kan. En lille øvelse kunne være, at man prøver at forestille sig en dag helt uden kunst og kultur – ingen kunst på væggene, ingen film i biograferne, ingen teaterforestillinger, ingen musik i radioen, ingen biblioteker, fravær af kulturtilbud i form af eksempelvis kurser osv. Så tror jeg, at de fleste mennesker i større eller mindre grad vil mærke et afsavn. Der vil mangle noget, som vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på, men blot ved mangler, i dets fravær, siger Lisbet Rosendahl, formand for Kulturregion Vadehavet.

De tre projekter:

3 x 5 = meget mere
Afdelingen for Udvikling og Forskning v/ Professionshøjskolen University College Syddanmark står bag projektet 3 x 5 = meget mere. Projektets formål er at skabe inspiration til nye kunstneriske aktiviteter for nye målgrupper og samtidig inspirere til, at sådanne aktiviteter inddrages i sundhedsarbejdet.

Projekttitlen henviser til, at 3 workshops gennemføres med 5 forskellige målgrupper på forskellige steder i kulturregionens område. Det bliver til i alt 15 kunstneriske/kulturelle skabende processer, som efterfølgende undersøges for en mulig afledt effekt på sundhedsområdet. Projektet søger bevidst mod så bred en målgruppe som muligt.

KulturSFO Tønder
Tønder Kulturskole har formet projektet KulturSFO Tønder med henblik på at give elever i alderen 6-10 år fra skolefritidsordningen (SFO) mulighed for at beskæftige sig med kreative udtryksformer og arbejdsprocesser. Projektet tager afsæt i billedkunst, musik/band, dans, animation, forfatterværksted og drama. I løbet af projektperioden får 180 børn mulighed for at deltage i KulturSFO Tønder, der byder på oplevelse, inspiration, fordybelse, kreativt udtryk og formidling.

Ambassadørerne
Ambassadørerne er et projekt, der etablerer et frivilligt korps af unge, aktivt opsøgende kulturgængere fra bl.a. regionens kulturskoler, ungdomsskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De unge skal indenfor deres respektive sociale og kulturelle miljøer fungere som ambassadører for kulturarrangementer og – arrangører i hele Kulturregion Vadehavet.

Foto: Flickr

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/goer-kultur-os-sunde

GDPR