Forsøg med sociale akuttilbud, hvor personer i akut psykisk krise kan henvende sig og få hjælp og støtte, har vist gode resultater. Så gode, at det nu gøres muligt for alle kommuner at have permanente sociale akuttilbud, så borgere med psykiske lidelser kan blive i eget hjem og undgå psykiatriske indlæggelser.
Beslutningen bygger på erfaringer fra flere års forsøg, hvor 14 kommuner har drevet såkaldte sociale akuttilbud. Resultaterne viser, at akuttilbuddene bidrager positivt til kommunernes samlede indsats.
- De fleste mennesker med psykiske vanskeligheder har både gode og dårlige dage, og nogle dage kan altså være så dårlige, at de har brug for akut hjælp og støtte til at komme igennem dem. Den hjælp kan de få på akuttilbuddene, og derfor er jeg rigtig glad for at se, at borgerne har taget tilbuddene til sig. Det gør, at de kan undgå at ryge ind og ud af de psykiatriske afdelinger, som ville være alternativet for mange. Det gavner både borgere og kommuner, så derfor får alle kommuner fremover mulighed for at oprette akuttilbud, siger socialminister Mai Mercado (K).
Kommunernes mulighed for at oprette og drive sociale akuttilbud gælder fra 1. januar 2018 og kan udføres i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører. De forudgående forsøg var en del af satspuljeaftalen for 2014.
- Det er rigtig positivt, når de udviklingsprojekter vi sætter penge af til fra satspuljen, er succesfulde. Det gør en reel positiv forskel i en gruppe af sårbare borgeres liv, siger socialminister Mai Mercado.
mk
Læs eller download evaluering og implementeringsguide.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.