Fødevareministeriet har fra 2012 til 2014 årligt afsat 28 mio. kr. til at støtte projekter, der skal fremme omstillingen til økologi i de offentlige køkkener. Det sker under den såkaldte økologifremmeordning.
Ved ansøgningsrunden for 2014 har Fødevareministeriet modtaget ansøgninger for omkring 39 mio. kr., oplyser Fødevareministeriet.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) glæder sig over den store interesse for ordningen:
- Det er dejligt at se, at interessen stadig er stor for økologi ude i landets kommuner. Der er allerede omstillingsprojekter i gang i 24 kommuner, så interessen for årets ansøgningsrunde viser, at danskerne gerne vil økologien. Det er vigtigt, at det offentlige går foran og også gør sit til at forbedre danskernes madvaner. Jeg har en ambition om, at der bruges flere økologiske fødevarer i de offentlige køkkener. Det vil også have en række positive sideeffekter. Erfaringer fra to kommuner, som har omlagt til økologi, har vist, at madspildet samtidigt omtrent blev halveret.
De 28 mio. kr. til økologifremmeordningen i 2014 kommer fra EUs landdistriktsprogram og er del af aftalen om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015 mellem regeringen, V, K og SF.
Økologifremmeordningen er en del af regeringens økologiske handlingsplan, og årets ansøgningsrunde havde ansøgningsfrist 1. juli 2014.
Der blev i 2012 og 2013 ansøgt for henholdsvis 34,9 og 58,8 mio. kr. fra den samme pulje.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.