
Glostrup sætter en kedelig rekord som den kommune, der har flest indbyggere testet positivt for covid-19 i forhold til indbyggertallet.
I alt er 88 personer registreret som covid-19-smittede i kommunen, hvilket svarer til 389 pr. 100.000 indbyggere. Det viser en opgørelse, som Statens Serum Institut lavede i lørdags.
De ti kommuner med størst andel af smittede er:
- Glostrup
- Vallensbæk
- Hvidovre
- Holstebro
- Slagelse
- Egedal
- Albertslund
- Frederiksberg
- Brøndby
- Ballerup
I den anden ende af tabellen havde hele ni kommuner lørdag haft under ti tilfælde af covid-19, både i faktiske tal og pr. 100.000 indbyggere. Det gjaldt:
- Langeland
- Ærø
- Haderslev
- Fanø
- Norddjurs
- Odder
- Samsø
- Morsø
- Læsø
Også andre kommuner ligger lavt. Det gælder Sønderborg, Frederikshavn, Randers, Varde, Hedensted og Syddjurs, som alle har under 30 registrerede smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere.
På kortet kan tallene for de enkelte kommuner ses ved at markere kommunen.
Siden opgørelsen fra lørdag er yderligere 273 registreret smittet med covid-19, nemlig 142 fra lørdag til søndag og 131 fra søndag til mandag. Det fremgår ikke, hvilke kommuner de 273 bor i, men kortet i mandagens rapport ligner til forveksling tallene fra lørdag.
Ni nye dødsfald
Siden søndag er yderligere ni døde, som var smittet med coronavirus. Dermed når det samlede antal døde op på 364.
Tallene for antallet af indlæggelser er faldet over den seneste uge. Fra søndag til mandag er tallet dog vokset en smule fra 319 til 336.
72 personer er i respirator, hvilket er én færre i forhold til søndagens opdatering.
Antallet af registrerede smittetilfælde med coronavirus i Danmark er nu oppe på 7515.
4312 har ifølge opgørelsen nu overstået infektionen. Det vil sige, at de 14 dage efter smitten ikke er enten indlagt eller døde. Dødeligheden for dem, der er registreret smittet, er fortsat 4,8 procent.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.