MIDTJYLLAND: Sidste år lancerede Regionshospitalet i Viborg et nyt koncept, hvor konsultationer med overvægtige børn er rykket ud under åben himmel. De traditionelle konsultationer på hospitalet er nu kombineret med fast løbetræning en gang om ugen.
- Børnenes deltagelse på løbeholdet har betydet, at mange af de overvægtige børn er gået fra at have en opgivende holdning til motion til nu at kunne løbe derudad, mens vægten bliver reduceret og formen forbedret, fortæller sygeplejerske Karin Hyldgaard, der har udviklet løbekonceptet på baggrund af flere års erfaring med børn og unges motivation til vægttab.
Nogle af børnene kunne kun løbe få hundrede meter, da de begyndte på holdet. Nu har alle opnået at kunne løbe 10 kilometer. Målet var fra begyndelsen at hjælpe børnene med at opnå et vægttab. Dette er lykkedes.
Sundere familie
Når deltagerne varmer op og strækker ud, bliver der altid talt om forskellige, relevante emner. Det kan eksempelvis være, hvordan man i hverdagen modstår fristelser eller hjælp til at håndtere, hvordan løbetræningen resten af ugen skal struktureres i forhold til hverdagens øvrige krav.
Børnenes forældre og søskende er velkomne til at løbe med, og derved kommer der fokus på en sund livsstil i hele familien. Flere af børnene er begyndt i lokale idrætsklubber med at træne løb, fodbold, håndbold og svømning, mens andre har søgt optagelse på idrætsefterskole.
- Vi kan se på vores resultater og data, at løbeholdet virker. Vores mål er, at de unge skal opnå vægttab eller stoppe deres vægtøgning, da selv en lille reduktion i deres vægt er relateret til helbredsmæssige forbedringer, siger klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende Marianne Eg og fortsætter:
- Det er klart en succes, og langt de fleste taber sig yderligere, når de deltager på løbeholdet, hvor der opnås fysisk forbedring, vægttab og følelsen af at være en del af et fællesskab, hvilket giver de overvægtige børn en positiv gevinst. Det viser, at vi er med til at løse fedmeudfordringen hos børnene.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.