SYDDANMARK: Vejle Sygehus får landets første sygeplejerske uddannet med speciale i alternativ behandling, skriver DR Trekanten. Ideen er at samle vejledning i alt fra meditation og hypnose til akupunktur og yoga hos én person, og den første bliver Jeanett Kertevig, der er i gang med en toårig universitetsuddannelse.
Omkring halvdelen af alle kræftpatienter vil gerne bruge alternativ behandling i et eller andet omfang, men hidtil har patienterne selv skullet navigere i de alternative behandlingsformer. En sygeplejerske der er uddannet til det, vil kunne give en kvalificeret vejledning, siger oversygeplejerske Camilla Havsteen på sygehusets kræftafdeling.
- Nogle naturlægemidler går ikke så godt sammen med visse former for kemoterapi. Det vil man jo gerne tale med lægen om, siger professor på Syddansk Universitet, Helle Johannesen, der har forsket i alternativ behandling.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.