SILKEBORG: Et forskningsprojekt mellem Silkeborg Kommune og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet skal skaffe ny viden på området flygtninges og familiesammenførtes sundhed og fysiske aktivitet. Målet er at forbedre mulighederne for integration gennem sundere vaner ved at præge nytilkomne flygtninge med det så tidligt som muligt.
- Vi kan se, at nytilkomne flygtninges sundhedstilstand statistisk set generelt er dårligere, end den er blandt den resterende befolkning. En dårlig psykisk og fysisk sundhedstilstand kan forværre mulighederne for at indgå i samfundet, siger sundhedskonsulent Pernille Remme Dalsgaard fra Silkeborg Kommune til TV2 Østjylland.
Op til ti frivillige, lokale sundhedscoaches skal oplæres, så de kan få ansvar for hver sin gruppe flygtninge og familiesammenførte på op til otte deltagere. Det frivillige element skyldes et bevidst ønske om at kunne skabe et andet tillidsbånd end det ville være muligt for en myndighedsperson.
Projektet løber frem til udgangen af næste år, og derefter skal det vurderes, om det skal fortsætte, skriver TV2 Østjylland. Hvis forskningsprojektet giver positive resultater, er det med i overvejelserne at projektet kan udvides til de øvrige kommuner i Region Midtjylland.
mk
Læs hele historien hos TV2 Østjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.