Det nye center samler forskere inden for idræt og sundhed under et tag. Forskerne skal hjælpe idrætsverdenen, kommuner, virksomheder og private idrætsudøvere med nye metoder og ideer inden for holdspil og dermed fremme folkesundheden. En uddeling på 33 mio. kr. fra Nordea-fonden muliggør det nye center.
- Forskning på Københavns Universitet viser, at fodbold fremmer sundheden og er yderst motiverende. Med Center for Holdspil og Sundhed vil vi udbrede forskningen til også at omfatte mange andre former for holdspil. Det er mange menneskers erfaring, at det er sjovere, hvis man dyrker sport sammen med andre. Holdspil kan styrke både sundheden, det sociale fællesskab og skabe glæde i hverdagen for den enkelte, siger professor Jens Bangsbo, der leder det nye center på Institut for Ernæring, Fysisk Aktivitet og Idræt på Københavns Universitet.
Selv om mange danskere er fysisk aktive og dyrker idræt i foreninger eller på egen hånd, er der også en stor del af befolkningen, som er fysisk inaktive. Det er i høj grad denne del af befolkningen, som det nye center skal forsøge at aktivere.
- Det nye center vil i samarbejde med bl.a. idrætsforeninger og kommuner skabe nye tilbud og måder at praktisere fodbold, håndbold og andre former for holdspil, som både er attraktive, sjove og sunde på samme tid. For at dette skal blive en succes, har vi opbygget centret, så forskere med forskellig viden arbejder sammen. Det gælder bl.a. humanfysiologer, sociologer og psykologer, siger Jens Bangsbo.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.