MIDTJYLLAND: I forbindelse med stiftelsen af 'Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jakobsens Familiefond' er det besluttet at udbetale et legat på 2.000.000 kr. til forskning inden for anæstesi og intensiv terapi til hjertesyge patienter på Aarhus Universitetshospital, oplyser Region Midtjylland.
Kirsten Hjortholm døde i 2016 og var indtil kort før sin død ansat som overlæge på daværende Anæstesiologisk Intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Hun var i mange år fagligt ansvarlig for anæstesi til børnehjertekirurgi på Aarhus Universitetshospital og kendt som en af pionererne inden for udvikling af anæstesi til hjerteoperationer.
Hun blev kåret til Årets Hjerteven af Børnehjerteforeningen i 2013 for sit livslange arbejde for hjertebørn og deres familier. Med aktuelle donation vil Kirsten Hjortholm fortsat fremme udvikling inden for anæstesi til hjertesyge patienter.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.