dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Støj i boligen kan komme i mange former - alt fra trafiklarm til toiletskyl eller naboens højlydte diskussioner. Men det kan forringe livskvaliteten, og derfor bør man ifølge en forsker fra Aalborg Universitet indføre en lydmærkeordning, som det er kendt fra energimærkeordningen.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Forsker foreslår en lydmærkeordning på boliger

Støj i boligen kan have negative konsekvenser, og derfor foreslår forsker en ordning i stil med energimærket.
14. JUL 2025 8.04

Boligejere skal vide, hvor godt eller dårligt deres bolig skærmer mod støj. Derfor bør der indføres en obligatorisk lydmærkningsordning for boliger.

Det mener Birgit Rasmussen, der forsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Hun sammenligner det med den eksisterende energimærkeordning. Energimærket synliggør bygningers energiforbrug og er en form for varedeklaration.

Birgit Rasmussen peger på, at lydmærkning vil give bedre information til boligsøgende.

Samtidig vil en mærkningsordning på boliger påvirke vurderingen af ejendomme. Det kan få udlejere og andre aktører til at tage problemer med støj alvorligt.

- På den måde vil en lydmærkning på sigt forbedre livskvalitet og sundhed for den brede befolkning, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Flere sundhedsproblemer

Støj kan føre til blandt andet stress, søvnproblemer og sociale konflikter, lyder det fra Aalborg Universitet. Også en undersøgelse fra 2024, som videncenteret Bolius og Realdania står bag, viser, at særligt støjplagede danskere har en lavere afrapporteret livskvalitet.

Birgit Rasmussen fra Aalborg Universitet har sammen med sin norske kollega Ayca Sentop fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU kigget på reaktioner på sociale medier.

Konkret har de analyseret 723 kommentarer til to artikler om nabostøj og lydmærkning af boliger på sociale medier. Kommentarerne tegner dog ikke et repræsentativt billede, og undersøgelsen har sine begrænsninger, erkender forskerne.

- Forskning baseret på kommentarspor på sociale medier har selvfølgelig sine svagheder, men vores resultater er helt i tråd med den omfattende øvrige forskning på området, lyder det fra Birgit Rasmussen.

Deres analyse viser, at støj opleves forskelligt afhængigt af kilden. Kan man høre høj tale gennem væggen, bliver man irriteret på naboen fremfor bygningens isolering. Men ved lyde som for eksempel et toiletskyl får bygningens kvalitet skylden.

Birgit Rasmussen anerkender, at en lydmærkning vil kræve ressourcer. Men hun peger omvendt på boligkøbet som den for mange største investering i livet.

- Sammenholdt med risikoen for alvorlige konsekvenser for søvn, livskvalitet og sundhed er det ikke urimeligt, at den investering bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt, lyder det.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/forsker-foreslaar-en-lydmaerkeordning-paa-boliger

GDPR