dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Foreninger vil bremse overbelægning

Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen har sammen fremsat syv forslag til at mindske overbelægningen på hospitalerne
21. FEB 2013 11.36

Nu må der skrides ind over for overbelægninger på hospitalerne, mener Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. De tre organisationer er gået sammen om at lave forslag til en hjælpepakke mod overbelægning, og den er rettet mod de ansvarlige politikere og sundhedsmyndigheder.

- Situationen er mange steder meget alvorlig, og det kræver handling fra Christiansborg, regioner og kommuner, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Stop for nedlæggelse af senge
Hjælpepakken mod overbelægning indeholder i alt syv punkter. Der skal blandt andet være et her-og-nu stop for nedlæggelse af medicinske senge og øget samarbejde mellem regioner og kommuner.

- Et stop for nedlæggelse af medicinske senge er en nødvendig løsning for at bremse en helt uacceptabel udvikling, hvor flere og flere medicinske patienter ligger på gangene, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Lægeforeningen peger især på, at Sundhedsstyrelsens nationale handleplan for ældre medicinske patienter skal fremrykkes.

- I den nuværende situation kan vi med stor fordel begynde at sætte gang i de initiativer, som ifølge planen egentlig først skulle være startet senere. Det gælder for eksempel opsøgende og opfølgende hjemmebesøg for særligt svage patienter og forløbskoordinatorer til svækkede ældre medicinske patienter, siger Poul Jaszczak, næstformand i Lægeforeningen.

sf

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/foreninger-vil-bremse-overbelaegning

GDPR