dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Flere kommuner og boligforeninger sammen om sundhed

Borgernære sundhedstilbud i form af lokale partnerskaber i almene boligområder udvides nu til 16 kommuner
19. APR 2016 11.40

Utryghed, bekymring for afstand, svag økonomi, sprogbarrierer og manglende kendskab afholder mange socialt udsatte og etniske minoriteter fra at benytte kommunale sundhedstilbud.

For at imødekomme disse borgergrupper gennemførte Komiteen for Sundhedsoplysning, KFS, i 2015 – i samarbejde med Danmarks Almene Boliger, BL, og tre partnerskaber – et forsøg med at udbyde mestringstilbuddet 'Lær at tackle' angst og depression borgernært i fire almene boligområder, oplyser komiteen.

Kurset er en del af en veldokumenteret indsats, der allerede er udbredt til 67 kommuner. 'Lær at tackle'-indsatsen er en ny måde at styrke og udvikle beboernes kompetencer på. Den gavner nemlig både den enkelte, lokalområdet og fællesskabet.

Yderligere 13 ansporet
Resultatet fra projektets første fase viste, at det lykkedes at nå ud til borgere, som ofte ikke benytter denne type indsats, fx borgere med anden etnisk baggrund. Samtidig viser de foreløbige evalueringer, at borgerne bliver bedre til at tackle deres udfordringer. Disse erfaringer har ansporet yderligere 13 partnerskaber  mellem kommuner og boligforeninger til at søge om plads i projektets anden fase, der løber i 2016.

I partnerskaberne bidrager kommunerne med deres erfaringer indenfor sundhedsfremmende indsatser, mens boligområdernes boligsociale medarbejdere har adgang til etablerede og uformelle netværk, som er afgørende for at få beboerne til at benytte tilbuddet.

I fase 2 udbydes tre kursustyper borgernært, nemlig angst og depression, kroniske smerter og kronisk sygdom. Fase 2 omfatter 16 partnerskaber, som dækker boligområder i Thisted, Svendborg, Nyborg, Hillerød, Holstebro, Køge, Esbjerg, Slagelse, Randers, Helsingør, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Aalborg, Fredericia og København.

Projektet er initieret af Komiteen for Sundhedsoplysning (KFS) og BL - Danmarks Almene Boliger (BL) med støtte fra partnerskabspuljen under Sundheds- og Ældreministeriet, Sundere liv for alle.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/flere-kommuner-og-boligforeninger-sammen-om-sundhed

GDPR